#smask

[evscomposer]

SMASK 2024 is now over and I want to thank everyone for an awesome show in Arvika last week!

You can now watch the performance of my song "Soja, soja, ingefära" (as well as the entire contest) on Youtube:

Thank you everyone who watched the show and voted for our entry! Can't wait to experience next years SMASK, hope you'll join us then too! ✨️

[pokemongymsmashorpass]

[attractthecrows]

have i shown yall The Horrible Little Man's summer fit

[lovphobic]

i miss when greek tragedy was popular

[mychlapci]

need this now more than ever. need grandpa to smask my ass and tell me to get back to work

[soelvfisk]

Jeg skal hardcore tale med min bostøtte på onsdag. Og med min psykiater næste onsdag. Har lige tyllet en øl fordi jeg ikke kunne sove. Og smidt resten ud, fordi det ikke er en god copingmekanisme. Har en spand stående ved siden af min seng, fordi jeg fik underlig migræne tidligere. I sofaen. Hund lå tæt på mig. Op ad mine ben. Og min far mosede sit ansigt ned i hunds pels. Alt for tæt på mig. Har en zone omkring min krop som skriger når han kommer for tæt på. Hvis han læner sin arm henover ryglænet på sofaen. Så han sidder langt væk, men hans hånd er et par centimeter fra min skulder. Så skriger min krop. At jeg skal rejse mig og gå. At jeg skal væk. At han skal fylde mindre. Men det kan jeg ikke reagere på lige nu, for mine forældre skal skilles og min mor nåede knap nok at sige sætningen færdig før min far grædende fortalte at han frygtede at miste mig. At jeg ville vælge ham fra. Hans frygt. Hans behov. Han ser ikke hvor stor en nyhed jeg lige skal begribe og hvor bange jeg er for ham og at jeg også har brug for afstand hvis jeg skal blive tryg igen. Han ser bekymringen for at være konfronteret med sin egen utilstrækkelighed i rollen som far. Manden der gav mig ptsd som barn. Manden der gav mig muggen mad med i skole. Manden der generelt bare har svigtet mig igennem det meste af min opvækst. Mit liv. Og talt om sin egen smerte istedet for at tage ansvar. Manden der selv nu hvor jeg er voksen, mest bruger mig som led i sin egen fortælling om sig selv. Det er ikke mig han har en relation til. Jeg er hans datter, mere end en person. Ikke et individ. Selv de mindste ting han gør kan føles som magtdemonstrationer. At hans som den eneste i huset gerne må smaske, hoste, bøvse, prutte, rømme sig, pille og pudse næse. Jeg ville aldrig mose mit ansigt ned i hunds pels, hvis hund lå ved min far. Men mit personal space findes ikke for ham. Og når jeg italeaætter det bliver han enten såret eller fornærmet. Så det nytter intet. Og så fik jeg intens migrænekvalme der i sofaen med alle de her tanker i hjernen. Mit syn er som en vingummi der bliver drejet og hevet i. Og jeg får det der køresyge-spyt i kinderne.

Nok fordi jeg er vred uden at reagere på det. Ikke over skilsmissen. Men vred over at at han allerede er i gang med at udnytte skilsmissen. Gøre den til et redskab. Så skal jeg love aldrig at forlade ham, for at trøste ham. Mens jeg har siddet i flere måneder med min psykiater og talt om, at jeg har brug for minimum fem år uden kontakt til min far. Er glad på min mors vegne. Og det føles strengt, når nu min far har det mere panisk. Jeg laver om i mine behov. Vælger at se det som en mulighed for at få en ny slags relation. Hans sidste chance. Afventende. Hans skal starte hos en psykolog, før jeg vil besøge ham. Jeg er færdig med at løsne knuderne i hans følelsesliv på bekostning af min egen trivsel. Føler med ham, ja. Ulideligt meget, fordi jeg er hooked på drømmen om at vi endelig får det godt - men det er ikke mit ansvar at løse hans følelser, bare så han kan slippe for at tage ansvar. Og det er ikke mit ansvar alene, at vi får en god relation. Han skal ikke udnytte at det er min drøm, mens hans egen drøm mest er at ligne en god far overfor sine venner. Er glad for at han har mange venner. Så jeg skal bekymre mig mindre om at bære ham på min samvittigheds knæ og albuer. Mens jeg er SYG.

Strengt? Ja. Nødvendigt? Ja. Grænser er nødvendige når man går en hård tid i møde. Ellers ender det som med stenen endnu en gang. Og det overlever jeg ikke. Nu kan jeg i det mindste forberede mig på den forandring der skal ske. Tror det er for det bedste. Og håber at vi kan være familie på en ny måde.

Frygter at min mor får alt det at vide som vi ikke har fortalt hende om før og at hun cutter kontakt til min far. Og at min far falder ned i et selvdestruktivt hul som det kun er mig og min søs der kan hive ham op af.

Håber at han forelsker sig i sit nye liv med tid til venner og hobbyer og færre domesticatede livsbegivenheder. At han finder et abstrakt hjem og lander på benene og køber en lille jolle at fiske fra. At min mor finder et hjem med masser af lys hvor hende og min søster og mig kan lade paraderne falde og fjolle og grine og hvor hun kan finde ro på egen hånd.

Håber min søster kan slutte fred med nyheden. Forandringen. Håber hun ikke føler sig forpligtet til at være en god datter. Men mest finder ro i at være tro mod sig selv og enhver følelse og reaktion og ethvert behov hun måtte have.

Håber vi bryder stilheden. Faktisk. Den stilhed der har gavnet min far. Den stilhed han har opdraget os til. Idk. Han er voksen. Føler med ham, men synes ikke det er synd. Synes det er helt vildt forståeligt og berettiget. At dette sker.

Har lyst til at skrige. Nu er jeg bare lige mega unhinged ond, men ÅH HVOR JEG DOG TRÆNGER TIL EN PAUSE FRA DEN MAND! HAN HAR SMADRET MIG OG FÅET MIG TIL AT TRØSTE HAM SÅ MANGE GANGE!? HAN HAR GRÆDT SÅ DET FØLTES UMULIGT FOR MIG AT GRÆDE. RÅBT OG BANDET OG PRESSET MIG TIL TIGIVELSE. HAN HAR MALKET MINE FØLELSER TIL DEN SLAGS FALSKE FORSONINGER SOM HANDLEDE OM AT JEG SKULLE UNDERTRYKKE MINE EGNE FØLELSER FOR AT VÆRE I SIKKERHED OG HVOR JEG VIDSTE, AT HAN VILLE BLIVE RASENDE ELLER DEFENSIV HVIS JEG NÆVNTE SITUATIONEN NOGENSINDE IGEN. HAN HAR STRAFFET MIG OG MANIPULERET MIG OG HÅNET MIG OG UDSTILLET OG UDSKAMMET MIG, HAN HAR BENÆGTET MIN SMERTE OG TRUET OG LØJET OG TRAUMATISERET MIG. HAN HAR IGNORERET MIG OG SVIGTET MIG OG NÆGTET AT TAGE ANSVAR FOR SINE FEJL. OG OG OG OG HAN HAR FUCKING GJORDT DET SAMME MOD MIN ELSKEDE SØSTER OG MIN MOR!!? OG MIN HUND!!!?!!?!

Han har sagt, at i det mindste er han bedre end sin egen far var. Men hans far var min farfar. Og jeg slap heller ikke for min farfar. Jeg havde både min farfar og min far. SÅ. FUCK. DIG. FAR.

Er vred. Men jeg elsker dig. Men fuck hvor er jeg vred. Og du fatter det ikke for du har aldrig fattet det. Og du må ikke møde mine fremtidige børn. For jeg stoler ikke på dig. Og hvis du gør ondt på mig eller min søster eller min mor, så er jeg væk. Fordi du er utryg - og ikke fordi jeg er ond.

Du er min far. Og du er menneske udover at være min far. Og hvis ik du var min far… så havde vi ikke en relation.

Idk. Er vred. Er ligeglad med hvordan det ser ud. Min vrede har brug for et outlet ellers kaster jeg seriøst op. Og jeg nægter at råbe og skrige af ham. Vil ikke blive som ham bare for at tackle ham. Vil ikke bruge vold og højlydte adreanalin-agtige skræmmekampagner, bare fordi det er hans go to udtryk for vrede. Vil ikke tale hans sprog. Jeg er vred på en anden måde end ham. Min vrede kan godt findes uden at være slem. Den er ikke behagelig, men den er her af en grund. Og jeg vil gerne lige lære at håndtere den i ro og mag. Min vrede. Så jeg ikke ender som ham. Min far.

[athenxt]

OH MY GOD HE SMASKED THRU THE GLASS WITH THE HORSE

[explosivekittykat]

i got told that she’s racist and was once on a discord call or something and she didn’t have clothes on and she was js yelling in the mic “I don’t have clothes on!” ??😭

ok so

vriska was keyboard smasking. shes not racist and if she ever says anything “racist” its towards a friend, jokingly

she just jokes like that. she wasnt actually naked you dumbass

youre creating a problem out of nothing

leave me and my girlfriend alone thanks

[kepcobiffel]

cant fumucking squarsh my peppercorns and have to resort to smasking them in a bag with a rolling pin like a lunatic

[evscomposer]

It is now only 2 (!) days left until Riks-SMASK 2024 takes place at Musikhögskolan Ingesund 😍

The amazing singer Amanda Larsson (alias Gurk-Maja Lagerbladh) and the dancers Ida Hämäläinen, Alma Björkman, Pia Olofsson, Vera Hjorth and Alva Widell (collectively known as "The Catch-ups") are super excited to compete in this years finals!

We sincerely hope that you'll tune in on Youtube this saturday at 18.00 and cheer on/ vote for the two entries from SMASK Malmö; "Soja, soja, ingefära" and "Min Dröm"! 😁

[dorianwolfforest]

Smash into pieces? More like smask into piggelin. Kommer vara här hela natten. ✋✋

[yaza-con-queso]

I ask my brother where he was going, said he was going to get a ps5

I said 'he's gay for paying that much for a empty lunch box, better to spend that cash blowing off guys'

He smasked so hard on the side of the head I was seeing trailers for bloodborne 9

On the floor on all fours; molars, teeth, and various fluids flowing out of me like sick rhymes

He hit the QTE, finished me off easy and put me to bed like a nintendo dog who hasn't been seen since 2009

[johnnytightlipsblog]

*smasks your ass*

THIS IS SEXUAL ASSAULT, now off with you!!! 🖕👎🫵

[ghostchanuwu]

Okay, does the anime still have the TRio? Or does everything that happened to the TRio in canon happens to the evil teams?

(Because I have the humorous mental image of poor Archie and Maxie getting drawn upon by Jigglypuff…)

Also does ash win Kalos league? And what happens to every evil team leader?

AniRedux TRio act more as a monitering group using the excuse of trying to steal Pikachu during the Kanto section but after the truth about Team Rocket is revealed they mainly just keep tabs on Ash and his group to make sure that they're alright (Leaf's direct orders since they don't want a suprise Lance 2.0 situation happening again)

(Oh hey look another cut who would have guessed)

-------------------

RR Alola bit it does hilariously enough happen to RR Ghetsis after his Hydregon got obliterated the dragon never stood a chance

Also fun little thing Jigglypuff is technically Meowth's little cohort!

-------------------

The Kalos League gets interrupted a bit earlier during Ash and Alain's match (theyre both down to their final 2 mons each) and that year's league is fully cancelled after most of the surrounding area had been deemed unsafe

They do however get their rematch in Masters 8 and Ash wins but just barely

---------------

AniRedux Team Rocket deviates HEAVILY from canon, Giovanni originally formed it as a defensive force for Viridian and Saffron along with it actively funding excavations into Mt Moon and assisting in natural growth of Diglett Tunnel making sure that it didnt disrupt any infastructure (Giovanni basically used is knowledge of ground types for some really good things), during Kanto arc he gives partial command to Leaf while he still acts as the face of Rocket to deture any attention that Leaf's opperations might attract from the league (Giovanni ends up getting one of the best ends out of all of them being able to reconnect with Silver since he was still an absent father)

Archie ends up disbanding Team Aqua and leaves it in Matt and Shelly's hands (they end up pairing off with Hoenn's Ranger Corp) knowing that his time as leader is at a close while Maxie on the other hand fled the region completely and was never heard from again although there are unsubstantiated rumors that he is still in contact with Archie, Tabitha completely took over dissolved Team Magma and had a little merger with Devon (Roxanne took over as head of Devon since neither of the Stone siblings wanted anything to do with it) while Courtney now seeing very little interest in Hoenn returns to Kalos (she was originally one of Lysandre's Admins and returns to that position)

Cyrus is much closer to his PokeSpe counterpart that in Cynthia smasks some sense into him when they duke it out (Red Chain controlled Palkia and Dialga vs Giritina) and he eventually mellows out choosing to live in a more secluded area of Sunnyshore having taken interest in building machines again (he does have a Rotom and all the appliances in the Eterna Galactic base were built by him as a little side project)

Ghetsis ends up getting frozen by Kyurem after it had went into an uncontrollable rage upon being freed (both N and Iris have to calm it back down with the both of them nearly getting frozen too when Reshiram was absorbed trying to guard Zekrom)

Lysandre almost is sucuessful in firing the Ultimate Weapon since it had a full charge, it doesnt hit itself and instead wipes Geosenge Town off the map completely (also the routes south and east of it) along with damaging quite a bit of Mirror Cave and Cyclage City, he is struck down by Yvetal since it still craves life energy and he is the only one left in the area that had not either been killed or turn to stone by the blast (Xerneas does bring life back to the area along with unpetrifying everyone although there were still heavy casualties)

Lusamine still gets hit with a heavy dose of Nihilego toxin but recovers even though it is much slower than she wished, her relationship with her children is still rocky but it is much better than it was before

Guzma opened up a café themed around bug types (Hau and Mallow decided to work there too to spread the joy of Alola's cuisine and culture through specialty malasadas) the Ultra Recon Squad has also claimed it as their favorite rest stop since its close to the motels and Zossie of course became addicted to the Tapu Cocoa

Rose handed off ownership of Macro Cosmos to Oleana literally minutes after Eternatus had been quelled and was almost completely out of the region until out of everyone Peony catches him as he was just about to leave the Crown Tundra and drags his ass back to Wyndon of course after thrashing his team to bits (steel v steel but Peony has much more battling experience along with an Aggron that knows flamethrower)

[asher-writes]

Happy Blorbo Blursday! 🌈🐳🚀

If each of your OCs had to carry a weapon at all times, which would each prefer to use? Or if they already carry weapons, what animal companion would be their friend?

--@oh-no-another-idea

Hiiii, I'm going to answer both of these because I love them

Ari: Always carries a knife with him, just in case, sometimes he carries a gun depending on what shit he's about to get himself into. I also wrote a little thing once where Ari reluctantly adopts a German Shepherd that was abandoned outside. So dog it is.

April: Poison, and a tarantula.

Ember: If guns didnt exist, Ember would be smasking through with an axe i swear. Snake.

Edward: He does carry a gun sometimes. I'm gonna say he's a dog person he loves most animals even when they terrify him though.

Aspen: is a walking electrical conductor so, his animal is gonna be an electric eel.

Tulip: has god powers, I'm going for pigeon.

Fairweather: actually has a pet raven!

Mallory: gun. Cat.

Marius: SWORD. Also cat.

[soelvfisk]

Da jeg var barn havde jeg svært ved at kende forskel på ja og nej, fordi de var så definitive og begge havde konsekvenser og der var kun to valgmuligheder og jeg var bange for at vælge den forkerte. Vil du have brød? Et svar giver dig brød og et andet gør at du ikke får brød. Min hjerne kollapsede over at tænke på de to ord som modsætninger. Og tit var svaret jo også mere nuanceret? Fx: nej, vil ikke have brød, medmindre det er uden skorpe! Eller: ja, men uden skorpe. Og så betyder ja og nej jo det samme!? Selvom svaret er noget andet. FATTER DER FAKTISK STADIG IKKE. Lover du ikke at sige det til nogen? Ja, jeg lover at tie stille. Eller, nej nej, jeg siger det ikke til nogen. Jeg endte seriøst med bare at undlade at svare. Fordi konsekvensen af mine ord føltes utilregnelig.

Og så begyndte jeg at overtænke ordet “ikke”. Som noget der udsletter det der bliver sagt efterfølgende. Så: vil du have brød? Det vil jeg ikke, hvis der er skorpe på. Men: lover du ikke at sige det til nogen? DER DUER “IKKE” IKKE! “Det gør jeg ikke”. Det kan man ikke svare uden at blive misforstået! HVAD “gør” man “ikke”? Det gør jeg ikke - som i: det lover jeg ikke… eller, det gør jeg ikke - som i: det siger jeg ikke til nogen…!? FORVIRRENDE. For så betyder “ikke” at man både vil snitche og tie?!

Og så endnu mere forvirrende. “Det må du ikke”. En enigma i mit hoved. Hvilken. Del. Af. Det. Jeg. Gør. Må. Jeg. Ikke….

Så må man jo prøve sig frem. Trial and error. Indtil man lærer at opsøge afklaring med ord. Men inden da, er det jo kaos. Man tegner på væggen: det må du ikke. Nå: må jeg så tegne på sengen? Eller sofaen? Eller hvad? Kunne man istedet udrydde “ikke” og sige: du må kun tegne på papir:)??? Ku man det HVA???? KU NOGEN PRØVE DET, hva mine forældre i 90’erne????

Og så siger folk: ikke smaske. Som om det er mere konkret…. DET ER DET IKKE.

Som om det modsatte af at smaske, er ikke at smaske…

Men… DET GIVER INGEN MENING. “Spis stille” er det modsatte af at smaske.

Hvis jeg nu fx spørger: hvad er det modsatte af at løbe? Så ville folk nok svare: at stå stille. Fordi det også er en handling i sig selv. Men skulle jeg så argumentere for at “ikke løbe” er det modsatte af at løbe?????? Det er ikke en handling??? Hoppe er også ikke løbe? Svømme er også ikke løbe???? Det er UKONKRET OG FORVIRRENDE.

Ikke smaske, betyder: stop med at smaske. Men jeg forstod dét “stop” som, stop med at tygge og stop med at spise og stop med at få spyt i din mund. Spis stille, havde være meget bedre og mere beskrivende. Og når så man fejlede i at rette ind, var der jo vrede konsekvenser!? Som man ikke forudså, for man anede ikke - jeg anede ikke - hvordan jeg skulle gøre det rigtige?! Det blev til sådan en tankelæse leg, hvor jeg skulle gennemskue hvilken adfærd der var forventet af mig, men udfra ord der kunne betyde en hel masse. Og jeg prøvede at forklare det. Men det lød dumt.

“Ikke” er et ord der betyder ingenting. Og “ja” og “nej” betyder det samme. (en konsekvens af en art).

Og så sagde min far: ikke betyder uden, og ja og nej betyder det modsatte.

Og så var jeg bare slået tilbage til start i min lille autistiske hjerne.

Jeg forstod ikke mine jævnaldrende. Når de spurgte “må jeg få den her?” - så troede jeg at de mente låne. Som i at tage den i et øjeblik, og så får man den tilbage. Så jeg gav bare ting væk. Som jeg ægte savnede og gerne ville beholde. Også af mine egne legesager. Fordi jeg troede det handlede om at dele. Og altså, det forvirrede mig? Få og låne? Jeg kendte da ikke ordet “låne”. Jeg kendte ordet “få”. Jeg kendte ikke “beholde”. Og ikke ordet “midlertidigt”. Men jeg havde jo en klar forventning om det der foregik, som bare viste sig at være helt forkert. “Du må få den indtil jeg skal have den med hjem”, tænkte jeg. Du må få den i legen. Vi leger at den er din, indtil legen er slut.

Og det er dét jeg mener med at min største frygt er misforståelser. Føler de er overalt. De venter bare på at ske. Og tit har det konsekvenser. Og det orker jeg ikke! Så derfor gør jeg mig mega umage med nuancerne i ord og ords betydninger og hensigten med ord og intentionen og bla bla bla.

Så selvom stenen faktisk var ret obvious med sin abuse, så tænkte jeg: hun mener nok xxxx. Som om hun mente noget finere eller venligere. Eller nok ikke lige tænkte sig om. Og istedet for at løbe for livet, så lod jeg det passere. Min barndoms ord-forvirring gjorde mig jo (bla) ekstra modtagelig overfor psykisk vold. And she knew. Min angst for ikke at give mening. Og ikke at forstå andre. Min angst for at blive udnyttet pga det. Det gør at jeg ihærdigt forsøger at kommunikere på 1000 forskellige måder, istedet for at gå, når dialogen bliver til konflikt som bliver til psykisk vold. Jeg opsøger afklaring: mente du det her, da du sagde den her mega onde ting som sårede mig og fik mig til at græde i smug i flere dage? Og aå kan stenen sidde og sige “nej” og så var det bare mig der havde misforstået det hele. For det ægte svar var jo “ja”. Og det er magten i løgnen. Gasligting. Hvordan alt herfra kan forvrænges i uendelighed, fordi jeg har tilkendegivet mig selv som én der er villig til at lade stenen definere sandheden. Og at hendes intention altid fyldte mere end hvor voldsom en impact det havde på mig. Det vil jeg ALDRIG igen.

Være fanget i den loop. Som om jeg bare går og har misforstået volden jeg oplever. Som om det kun ædelægger mit helbred og mit liv, fordi jeg går og forstår det der sker på en forkert måde. Oplever det forkert. Som om at hvis bare jeg kunne forklare mig bedre og mere specifikt, så ville det hele stoppe. Hvis bare jeg kunne opleve det “rigtigt”. Som om jeg ikke allerede oplever noget der er rigtigt. Bår volden gør så nas - så er den temmeligt ægte. Uanset hvor nem den er for nogen at benægte. Det har jeg lært nu.

Men overforklarer stadig. I forsøget på at være tydelig. Forstået. I forsøget på at forstå. Og gennesmkue hvor jeg er tryg.

Fordi jeg har lært, at indtil jeg forstår det rigtigt (rigtigt: noget andre bestemmer hvad er) - så må folk gerne håndhæve allemulige slags konsekvenser. For jeg skal vente på afklaring. Jeg tænker ikke: ah! Jeg forstår.

Jeg tænker: forstår jeg? Er jeg forstået?

Og indtil svare på begge de spørgsmål er ja, så er det op til mig at søge afklaring og forklare.

Men det er jo rimeligt umuligt i nærheden af folk der ikke er interesseret i at forstå, men kun er interesseret i ens evige forvirring.

Forfærdeligt fordi konsekvenser også varierer sygt meget fra person til person og relation til relation. Jeg fortrækker en snak. Blid forsoning. Tålmodigt. Andre foretrækker fx at råbe. Som om man er dum. Fordi man ikke er ens.

Hjernesmelt.

Vil leve et roligt liv. Ord fylder så meget for mig. Sprog er en form for alkymi. Magi nærmest. Det føler jeg. Men også forbundet med kæmpe angst. Og sådan er det nok bare, når man er vokset op med konskvenser man helst vil undgå. Frygt er ikke trygt. Det rimer. Det var ikke engang meningen. Sjov. Nåh. Men det jeg mener er bare, at jeg kan føle mig lammet af en sproglig form for angst og perfektionisme. At ville udtrykke mig så tydeligt som muligt. Og ikke at stole på at jeg kan. Fordi der altid vil findes nogen som bare ikke forstår og nogen som man ikke kan forstå.

Det var bare det. Er træt nu. Godnat.