Tumgik
#Taholah
mothmiso · 1 year
Text
Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Lake Quinault (2) (3) (4) (5) (6) by A.Davey
Via Flickr:
(4) Mural by Guy Capoeman
17 notes · View notes
dailyanarchistposts · 3 months
Text
Tumblr media
A Green New Deal?
The ballot initiative is supported by an economic assessment from the Political Economy Research Institute at the University of Massachusetts. It calls for large scale reductions in CO2 emissions of 20 million tons per year. By 2035, CO2 emissions would be 40 percent lower than they were in 2014.
Beyond this, the initiative would place a carbon-emissions fee on major polluters, and would use the billions of dollars in revenue collected for a series of investments in clean energy and water. The proposal would see that money directed to employers with a high-wage, labor-protection model. And significantly, money would be earmarked to be spent on the economic, environmental, and health-care restoration of those communities most negatively impacted and threatened by global climate change. Some examples of programs would include low-income energy-assistance programs and there would be job retraining and wage and benefit protections for workers in fossil-fuel-reliant industries over the course of a generation while those industries are phased out.
There will also be resources made available for Indigenous communities deeply feeling impacts of ecological crises and dealing with pressing impacts from climate change. As one example, the Quinault Indian Nation, on Washington’s Olympic Peninsula coast, is seeing its historic burial grounds and sacred sites inundated with sea water rises. Portions of its ancestral lands around the coastal villages of Taholah and Queets are already becoming uninhabitable. If ballot initiative 1631 passes, there will be more resources and funds available to protect habitat and develop greater resilience.
Supporters are calling this a Green New Deal. The idea is to use money raised through the $15 per ton fee on CO2 emissions to create so-called glide paths to full retirement for workers in fossil fuel industries within five years of retiring. So, for workers who had worked in these industries for between one and five years, there would be a year of guaranteed income, health care, and retirement contributions for every year worked by that worker. Workers who had worked in the fossil fuel industry for more than five years would be covered with a wage insurance program for up to five years to make up for any income difference between their wages in the fossil fuel industry and the new wages in a non-fossil fuel industry. The aim is to have a just transition to new work rather than simply retraining.
The Western States Petroleum Association and conservative PACs are already lining up to throw millions behind a “No on 1631” campaign. So clearly some of them see some initial costs.
30 notes · View notes
everydayesterday · 5 months
Text
Tumblr media
How a Northwest tribe is escaping a rising ocean - KUOW (NPR)
Excerpt: 'Each November, December, and January, the highest tides of the year, known as king tides, threaten to flood the low-lying village of 800 people, the largest on the Quinault Reservation. Waves deposit hulking driftwood logs on top of the seawall and, occasionally, into people’s backyards.'
'Oceanographers say king tides in Taholah and elsewhere give a sneak peek of the future as an ever-hotter climate swells the world’s oceans. Global sea levels have risen about seven inches over the past century due to heat-trapping pollution, with a similar rise forecast in just the next 30 years.
In December, the Quinault government reached a milestone in its long push to provide safe housing for its people.
"You're looking at about nine acres of fresh development, with asphalt and sidewalks and lots of open space to start building some houses," tribal council member Ryan Hendricks said behind the wheel of his pickup truck. "What I see is, I see a really nice start of relocating a village."'
2 notes · View notes
nedsecondline · 2 months
Text
For at least a decade Quinault Nation has tried to escape the rising Pacific. Time is running out
BY HALLIE GOLDEN TAHOLAH, Wash. (AP) — Standing water lies beneath the home Sonny Curley shares with his parents and three children on the Quinault … For at least a decade Quinault Nation has tried to escape the rising Pacific. Time is running out
0 notes
Link
The Quinault Indian Nation in Washington state is gradually moving the village of Taholah away from a rising Pacific Ocean. Other communities in the U.S. may need to take a similar approach.
0 notes
speaknahuatl · 7 months
Text
0 notes
weirdgoogleearth · 8 months
Text
House on Fire
A house on fire immortalized in Google Maps Name: House on Fire Lat, Long: 47.3427017,-124.2879951 Location: Taholah, Washington, USA
Tumblr media
View On WordPress
1 note · View note
yo-sostenible · 1 year
Text
El problema del agua en Estados Unidos: entre el diluvio y la sequía
Las comunidades vulnerables de Estados Unidos, entre ellas las indígenas y las comunidades pobres, se enfrentan a diluvios, inundaciones por la subida del nivel del mar y sequías históricas. Nuevos proyectos de adaptación intentan hacer frente a estos impactos del cambio climático. Los tótems tradicionales de la Nación Indígena Quinault se elevan sobre el pueblo costero de Taholah, en el estado…
Tumblr media
View On WordPress
0 notes
shahananasrin-blog · 1 year
Link
[ad_1] A global approach to tackle the ongoing water crisis is needed as vulnerable communities in the United States face historic deluge and drought - issues very much in the spotlight at the forthcoming UN-supported World Water Week.Traditional totems tower over the coastal village of Taholah in Washington state, home to the Quinault Indian Nation, an indigenous reservation.Carved from cedar, the totems depict ancient customs, from fishing to canoeing, honouring the connection to their land and animals.The village has itself become a totem in recent years for the impacts of a more modern threat in the US: climate change. Flooding caused by sea level rise and extreme weather is forcing this small community of 650 residents to relocate to higher ground from land they have inhabited for thousands of years.Tsunami evacuations Taholah is home to the Quinault Indian Nation. Tsunami may not be a term commonly heard when discussing US weather systems, but for Quinault Councilman Ryan Hendricks, emergency drills were a habitual, if terrifying, part of his childhood.“I have been through four tsunami evacuations here since I was a young boy,” he said. “And the biggest worry, now that I have my own family, is that they come at nighttime. We have tsunami sirens that we’re fortunate to have, but they say that they’re good for about 10 to 15 minutes of evacuation time. That means no belongings, no pictures. You’re happy just to walk away with your life.”Nation’s largest effort to move climate-affected communities Climate Change Hits Home in the USA | Troubled Waters In November 2022, the US Government granted $25 million each to three indigenous communities, including the Quinault. To date, this is one of the country’s largest efforts to move communities in peril from the catastrophic impacts of climate change.For the Quinault Nation, self-governed since 1990, the relocation process began two decades ago, including moving the community’s health clinic.“The dollars that we’ve received so far, we’re very thankful, but it’s a quarter of what it’s going to cost to move up on the hill,” said Guy Capoeman, Quinault Nation President.Climate crisis is ‘water crisis’ The residents of Taholah are moving to higher ground to avoid the effects of extreme weather. Johannes Cullmann, Vice-Chair of UN-Water, explained that the climate crisis “is primarily a water crisis”.Amid sea level rise from melting glaciers and a changing rainfall pattern, he said longer dry spells are related to experiencing more fires.“All our environment changes if the rainfall changes because it is that moisture in our ecosystems [and] in the soils that lets our plants grow, but also protects us from extreme heat and dryness,” he said.Arizona drought Volunteers facilitate the delivery of water at a homeless camp in Phoenix. About 1,500 miles away in Phoenix, Arizona, located in the Sonoran Desert, a 23-year megadrought is raising concerns about how the city can sustain its water supply. The city is currently grappling with a heatwave. July saw 31 consecutive days of temperatures over 43°C (110°F), smashing the previous 18-day record set in June of 1974.The World Meteorological Organization (WMO) declared July 2023 the hottest month on record.A team of staff and volunteers with the newly established City of Phoenix’s Office of Heat Response and Mitigation – the first of its kind in the US – works to rapidly supply water to the city’s homeless population.Michelle Litwin, Heat Response Program Manager, conducts outreach to vulnerable areas four times per week.“There is definitely a higher sense of urgency,” she said. “We are unfortunately seeing the number of heat-related deaths go the wrong direction every summer.”Dead pool alert Kathryn Sorensen, Director of Research at the Kyl Center for Water Policy at Arizona State University. Phoenix’s once robust supply from the Salt and Verde River system and the Colorado River, which serves 40 million people in the western US, has declined. Major reservoirs on the river have fallen to dangerously low levels, much of it lost to chronic overuse and drought.“About 60 per cent of our water comes from these rivers, a little less than 40 per cent comes from the Colorado River, and a small amount is groundwater,” said Kathryn Sorensen, Director of Research at the Kyl Center for Water Policy at Arizona State University. “That is a challenge for us, especially when we look at scarcity and the potential for ‘dead pool’.”Dead pool is the ominous term used to describe the occurrence of water in a reservoir dropping so low that it cannot flow downstream from the dam. To address this, she said, Phoenix invested about $500 million to move water supplies from the Salt and Verde River system into areas that today are dependent on the Colorado River.Regional, global approaches neededUN-Water’s Johannes Cullmann points out that droughts do not respect borders and must be addressed regionally, even globally.As World Water Week begins on 20 August in Stockholm, Sweden, experts and those affected by the water crisis will come together “to explore how water can be a powerful tool to address the climate crisis, global heating, biodiversity loss, poverty, and many other water-related challenges”, he said.The issues discussed there will no doubt resonate with both Ms. Sorensen in Arizona and Mr. Capoeman in Washington state.“In our desert city, we’ve never had the luxury of taking water for granted,” Ms. Sorensen said. “I think it’s really important to change culture.”Although Mr. Capoeman said he won’t force any of his community to move, adding that change must happen to ensure its safety and way of life.“Because without that way of life – that worldview that comes from this environment – what are we?” he said. “And are we any more Quinault?” [ad_2]
0 notes
Photo
Tumblr media
➡️➡️[HIRING] Taholah - Superintendent in Olympia Hiring Now!
0 notes
nighton-mars · 2 years
Text
If y’all could go subscribe to my cousins YouTube I would be so grateful! He’s doing a $75 gift card to buy my tribe canned seafood and other apparel.
It’s Taholah Native Riders on YouTube
44 notes · View notes
lychens · 3 years
Photo
Tumblr media
Albert R. Smith's Drum
Quinault Indian Nation Museum, Taholah, Washington.
175 notes · View notes
rjzimmerman · 3 years
Link
Excerpt from this story from Inside Climate News:
About 31 Native Alaskan communities face imminent climate displacement from flooding and erosion, which could lead cultures to disappear and ways of life to transform, with four tribes already in the process of relocating from their quickly disappearing villages.
The Kivalina, Shishmaref, Shaktoolik and Newtok, along with coastal Louisiana tribes, are among the most at risk of displacement due to climate change. But their efforts to move, according to tribal leaders, have been impeded by a lack of federal programs to assist in their relocation.
While there is no specialized federal program to assist in relocation efforts, the Federal Emergency Management Agency and the Department of Housing and Urban Development can help with specific projects like construction funding or affordable housing.
Native Alaskan villages often fail to qualify for FEMA programs because they lack approved disaster mitigation plans or have not been declared federal disaster areas, according to the Government Accountability Office. Many Native villages don’t qualify for relocation assistance from HUD because federal law does not recognize unincorporated Alaska Native villages in Alaska’s Unorganized Borough as eligible units of general local government. But the Unorganized Borough, which consists of those parts of the state that are not within any of its 19 organized boroughs, encompasses nearly half of Alaska’s land mass.
Five tribes from Alaska and Louisiana, including the Native Village of Kivalina, filed a complaint in 2020 with the United Nations that the U.S. government is violating their human rights by failing to address climate change impacts that are forcing their displacement, placing them at existential risk.
In addition to the need to relocate Alaska and Louisiana tribes, two federally recognized Florida tribes, the Seminole and Miccosukee tribes, are facing an uncertain future because of sea level rise. In Washington state, Quinault Indian Nation in Taholah Village has already drafted relocation plans.
On Louisiana’s Isle de Jean Charles, a rapidly sinking Native American community about 80 miles southwest of New Orleans, Hurricane Ida demolished the few remaining homes late in August, leaving many of its residents in limbo.
102 notes · View notes
scottbcrowley2 · 7 years
Text
1B boys: Almira/Coulee-Hartline wears down Taholah - Wed, 28 Feb 2018 PST
Almira/Coulee-Hartline’s regional loss last week to top-ranked Sunnyside Christian was left in the dust thanks to a 69-40 win over Taholah in the opening round of the State 1B tournament at the Spokane Arena. 1B boys: Almira/Coulee-Hartline wears down Taholah - Wed, 28 Feb 2018 PST
0 notes
kingkalcapone · 6 years
Photo
Tumblr media
PACIFICation #wavy #crashingwaves #pnw #photgraphy #Quinault #Taholah #home #🌊 #waterislife #canon https://ift.tt/2IR4zen
2 notes · View notes
nils-elmark · 4 years
Text
Min tidsrejse tværs over Amerika
Tumblr media
Under corona nedlukningen bingede min hustru og jeg det ene afsnit efter det andet af Boardwalk Empire på HBO. Det er en gangster-serie, der starter i 1920 i Atlantic City på den amerikanske Østkyst. I afsnit 4 er der en scene, hvor en af hovedpersonerne, Jimmy er i Chicago med sin kæreste, den prostituerede Pearl, der pludselig sidder og læser en bog. Som litterær opdagelsesrejsende spoler jeg naturligvis tilbage, for at se titlen på bogen. I en serie, der koster 35 millioner kroner per afsnit, giver instruktøren ikke en af personerne en bog i hånden, uden at han har tænkt over, hvilken bog det skal være. Bogen er “Free Air” af Sinclair Lewis; den blev udgivet i 1919 og er altså en tidstypisk bog.
Jeg går på jagt efter originaludgaven og konstaterer, at der er 26 eksemplarer til salg i hele verden, de fleste i USA, til en pris på mellem 50 og  200 dollars plus 20 dollars i porto. Det er for dyrt, så jeg fortsætter jagten og finder tilsidst det eneste eksemplar i England hos et London antikvariat. Her er prisen £6 og det samme i fragt. Den 101 år gamle bog, jeg modtager, er slidt og gennemlæst, men den fungerer stadig helt efter hensigten.
Jeg kan godt forstå, hvorfor gangsterpigen Pearl er så optaget af sin bog: Den er spændende, godt skrevet og romantisk. Den handler om den unge overklasse pige Claire Boltwood fra Brooklyn i New York, der sammen med sin stilfærdige far, kører tværs over Amerika i bil fra Minneapolis i Minnesota til Seattle i Washington. Det er Claire, som sidder bag rattet; hun er den nye frigjorte amerikanske kvinde og hun er på en 3.000 kilometer biltur 70 år før Thelma & Louise. Undervejs gennem Midvesten møder hun den unge Milton Daggett. Han er  født og opvokset i den lille flække Schoenstrom, hvor en stor del af emigrant-indbyggerne stadig taler ‘Pidgin-German”. Milt er den moderne unge mand af folket. Han har ikke den store uddannelse men er begavet og entreprenant. Han er mekaniker og har sit eget værksted, for i Free Air er bilen symbolet på den amerikanske drøm. Toget er for snobbet aristokrati, bilen er for folket og fremtiden. Titlen ‘Free Air’ refererer i øvrigt til et skilt på en tankstation, som fortæller, at luften til bildækkene er gratis.
Tumblr media
Forfatteren Sinclair Lewis tog selv på tur gennem Amerika inden landet blev asfalteret. 
Milt bliver vildt forelsket i Claire, opgiver sit værksted og fortsætter i hjulsporene efter overklassepigen og hendes far. I 1910′erne var USA stadig ikke asfalteret hele vejen på tværs, og det var en krævende tur at køre i over prærien i hjulsporene fra indvandrernes hestevogne. Milt redder datter og far ud af en række vanskeligheder - vi får undervejs et on-line mekaniker-kursus, som minder om “Zen og kunsten at reparere sin motorcykel”, men Claire er i øvrigt ikke nogen hjælpeløs pige og de to unge mennesker udvikler hinanden på rejsen over Amerika. 
Så er det, at de litterære omkørsler dukker op. I Gopher Prairie giver Claire 2 bøger til Milt for at højne hans boglige uddannelse. I Schoenstrom, hvor han kommer fra, er det nemlig kun præsten, som læser bøger.
Den ene bog er digtsamlingen “The Congo and Other Poems” af Vachel Lindsey. Den skal jeg naturligvis også have fat i. Bogen blev udgivet 1914 og handles til hundredvis af dollars, men jeg finder en eksemplar fra 1916 til 18 dollars i et antikvariat i Califormien. Da jeg åbner bogen for første gang, kan jeg se, at den tidligere har tilhørt en vis Margaret C. Anderson. Hvem var hun? Hun var såmænd en af USA mest progressive redaktører, som introducerede en generation af verdens førende modernistiske digtere til det amerikanske publikum. I sit magasin trykte hun blandt andet 13 kapitler af James Joyce’s Ulysses, før den overhovedet blev udgivet. At få hendes signatur med i købet er ‘drummer boy’s luck’. 
Digteren Vachel Lindsay er i 1919 en ung amerikaner - han er Milt Daggett’s alter ego - og da sidstnævnte slår op på digtet “The Santa Fe Trail” udbryder han:
“Lord! I didn't know there were books like these! Thought poetry was all like Longfellow and Byron. Old boys. Europe. And rhymed bellyachin' about hard luck. But these books—they're me”
Lindsay skriver digte for folket; han er repræsentant for det 20. århundredes “americanism”; man skal bevæge sig i tiden og ikke dø, hvor man er født.
Den anden bog som Milt får af Claire, mens de kører gennem Yellowstone Park er “Merchant from Cathay” af William Rose Benét. Benét er som Claire født i Brooklyn, og denne bog fra 1913 er hans første. Jeg har fundet den til blot 7 dollars, men pakken er endnu ikke kommet med posten, så jeg har det som Milt: Jeg aner ikke, hvad den handler om; men det er derfor, mit univers hele tiden vokser.
For hver gang, der dukker en ny bog op med posten - det indvarsles af en rasende gøen af hunden - lægges en ny brik til puslespillet om, hvad mennesker tænkte og beskæftigede sig med for hundred år siden. Jeg føler som Howard Carter må have gjort det, da han i 1922 åbnede forseglingen af Tutankhamun’s grav i Ægypten. Jeg sprætter ganske vist kun bølgepap og gaffatape op men er lige så spændt på, hvilke antikviteter, der dukker op. En hundred år gammel bog er en antikvitet. Bare det at skrive sætningen lige nu, får mig til at spekulere på, om Carter mon skrev en bog om sine oplevelser for 98 år siden. Det er fascinerende at tænke på, at samtidig med at Carter finder en 3.000 år gammel mumie, er Claire og Milt på vej over prærien og ved at udtænke det moderne industrielle Amerika.
Ind i mellem er det henkastede bemærkninger, som får mig til at grave ned i litteraturen. Som da Claire i en lille by på prærien med stor ærefrygt hører servitricen på caféen diskutere Ibanez’ romaner. Claire formoder, det er en skolelærer, som har taget et sommerferiejob, men Milt har hørt, at hun vistnok er litteratur professor på et lokalt universitet. Det får Claire til at udbryde: “Dette er Amerika - jeg er glad for, at jeg har fundet det!”
Selvfølgelig skal jeg have fat i Ibanez; jeg vil vide, hvad servitricen taler om? Og jeg ved nu, at hun er optaget af romanen “The Four Horsemen Of The Apocalypse”. Den blev skrevet i 1916 af den spanske forfatter Vicente Blasco Ibanez og handler om to svigersønner, der kæmper på hver side af fronten under 1. verdenskrig. Den blev oversat til Engelsk i 1919 og blev en bestseller i USA, hvor anmelderne karakteriserede den som “en sublim menneskelig historie fortalt af et geni”. Når servitricen således taler om bogen og dens forfatter, er det fordi, det var en bog, man talte om, mens Sinclair Lewis skrev sin egen ‘road-movie’.
Ad snørklede veje finder jeg den engelske version af “The Four Horsemen of the Apocalypse”  i et tysk antikvariat for 12 Euro. Så slipper jeg for at købe den i USA, hvilket er en stor fordel. Dels er portoen billigere i Europa dels undgår jeg emsige toldere. Hvis jeg er uheldig, kan pakken nemlig blive stoppet af statsautoriserede posekiggere i lufthavnen, som let kan fortolde og for-momse prisen på en billig støvet bog med et par hundrede kroner. Det er ikke kun Trump, der lægger afgifter på varer fra Kina! Danmark har skam også sin told-mur til Amerika.
Tumblr media
Én til litterær afstikker er jeg nødt til at have med fra “Free Air”, nemlig digteren Amy Lowell. Hun dukker op, efter Claire er kommet igennem Spokane og kører ad det gamle stejle indianerspor, der leder gennem Blewitt Pass. Monotomien ved at køre mile efter mile får Claire til at opremse staten Washington’s bynavne på samme måde, som børn engang gjorde med danske bynavne, når de spillede bold i skolegården:  Odense Bogense, Middelfart - bom - Assans Fåborg Svendborg - bom. 
I Claire’s version bliver det til  “Klickitat, Kittitas, Spangle, Cedonia -  Pe Ell, Cle Elum, Sallal, Chimacum - Taholah, Synarep, Puyallup etc. Det som Claire synger kaldes også ‘noise art’. Det var ekstremt trendy i 1910erne. Noise art er i familie med dadaismen og futurismen, hvor maskinerne tager over og laver deres egen musik på samme måde, som lyden af traditionel western-musik er skabt af rytmen fra hestenes hove mod jorden.
Og her er det så, at Claire Boltwood ekstatisk fremhæver digteren Amy Lowell, som hun i øjeblikket føler, hun overgår med sine indianske bynavne, der flyder sammen til et digt til musikken af den 8-cylindrede motor. Og jeg er helt med i bilen. Lige nu tager Claire mig nemlig ind i den nye amerikanske tankegang.
Ingen kan længere være i tvivl om, at jeg også er nødt til at få fingre i noget poesi af Amy Lowell. Jeg  vælger en samling digte fra 1926 med den vidunderlige titel “What’s O’Clock”. Jeg er heldig at finde den i en engelsk antikvarboghandler i en nedlagt biograf i Hereford, der i øvrigt udtales, så man kan høre alle tre stavelser: He-re-ford.
Fantastisk digtning - jeg er vild med Amy Lowell og What’s O’Clock, som indbragte hende en Pulitzer Price i poesi i 1926. Hun røg store cigarer, fandt ud af, at hun var lesbisk - det var de alle på den tid, i øvrigt - tog til London med sin elskede og kuppede den nye kunstretning “Imaginism”, hvilket fik blodtrykket banket i vejret hos Ezra Pound, som ellers gik rundt og troede, at han ejede bevægelsen. Lowell var en litterær disrupter og fornyer. 
Tumblr media
Og så fortsætter Claire og Milt ellers bilturen til Seattle, hvor hendes overklasse slægtninge og østkyst-kæreste gør alt, hvad de kan, for at udstille og latterliggøre den unge mekaniker fra Midtvesten. Men dette er en romantisk fortælling, så til sidst trækker Claire sit trumfkort: Aunt Hatty! Hun er familiens Tante Møhge, der kan huske, hvordan slægten kom til penge og hun er mere end villig til at minde de snobbede efterkommere om, hvorfra de fik deres amerikanske blå blod: 
“some of 'em got it by stealing real estate in 1820, and some by selling Jamaica rum and niggers way back before the Revolutionary War.
Østkyst aristokratiet får ludo-brikkerne slået tilbage til start, Milt frier til Clair mens de kører tilbage gennem de åbne vidder i hans skrammede bil. “Men vi skal nok klare det”, forsikrer den galante Milt. “Jeg har sparet tusind dollars op fra mit værksted.” 
“Det skal du såmænd ikke spekulere over”, siger den unge amerikanerinde fra Brooklyn og ser beundrende på sin frier fra Schoenstron, “jeg har 5.000 dollars af mine egne penge”
Free Air var den første amerikanske ‘road novel’ og forfatteren Sinclair Lewis blev i 1930 den første amerikanske Nobelprisvinder i Litteratur. Han var en kritiker af amerikanske kapitalisme og materialisme, og jeg kan ikke finde på noget bedre tidspunk at blæse støvet af hans bøger end nu, hvor Trump tromler frem og Silicon Valley profitmaksimerer. I 1935 skrev Lewis så romanen “It Can’t Happen Here”, der midt i fascisternes europæiske sejrsgang berettede om den amerikanske demagog Berzelius "Buzz" Windrip, der møvede sig til magten som USA’s præsident. Minder det om nogen, vi kender? 
Mit litterære eventyr startede med tv-serien Boardwalk Empire for tre uger siden og “Free Air” har efterfølgende lukket mine øjne op for fødslen af den moderne amerikanske sjæl. Jeg har ikke blot læst en god bog af Sinclair Lewis, jeg har bogstavelig talt genskabt hans bogreol! 
På mit skrivebord står nu de antikvariske men ultra relevante forfattere: Vachel Lindsay - Vicente Blasco Ibanez - Amy Lowell og Sinclair Lewis. William Rose Benét  er på vej det samme Lewis’ “It can’t happen here”. Når jeg regner efter, har bøgerne kostet det samme, som jeg før Corona-nedlukningen flere gange om måneden betalte for en returbillet til London. Men lige nu flyver jeg selvsagt ingen steder, men jeg rejser stadig. Jeg er time-traveller og jeg er ikke hjemme endnu. Jeg har en stribe bøger, jeg skal have læst først; ikke blot fordi fortiden er historisk interessant, men fordi den giver et fingerpeg om, hvordan vi skal agere i fremtiden for at lykkes. Noget som har slået mig ved læsningen af tyvernes amerikanske bøger er drømmen om frihed - frihed til at rejse, frihed til at skrive som man ville - frihed til at opleve. Det har vi glemt i 2020. Vi er optaget af at indskrænke menneskers råderum. Vi kan ikke bare tømme skraldespanden, vi må ikke bare tage bilen, vi må ikke spise kød, vi må ikke sige “eskimo-is”, vi må ikke sige mand og kvinde. Vi har kvalt eventyret i gule veste og cykelhjælme.
Free Air slutter med, at Clair og Milt kører på eventyr og kommer til et vandløb fyldt med mudder. Milt spørger: Jeg er ikke sikker på, at vi kan komme over. Skal vi prøve? 
“Ja for pokker”, svarer Claire. “Gi’ den gas!”
Tumblr media
1 note · View note